PERSONKARATISTIK OG TEMA/BUDSKAB
INDLÆG AF ROBERT C. CARLSEN
... Der er to personer hovedepersoner i denne novelle, hvor den ene er glad og den anden er trist til mode. Fru Kristensen er den dame, som høres i novellen, som den nedtrygte kvinde, hvor Fru Poulsen (ny nabo) er en rask, glad, tilfreds og mundtre dame.
Fru Poulsen: Får altid besøger, hver dag, og hun er en meget udadvendt personen, som elsker at omgå med andre mennesker. Hver dag invitere hun mennesker til hendes lejlighed, og byder på det ene efter den anden. Hun får også en god snak med alle de andre beborer i lejligheden, så hun er en meget livlig person!!
Fru Kristensen: Damen, som sidder i sin egen lejlighed, og sukker over livet. Hun opdage, at hendes nye nabo (fru Poulsen) er en megen livlig og et meget socialt menneske, som omgås med mennesker hele tiden. Det ønsker Fru Kristensen også, men hun kan ikke få sig selv til det. Vi hører en lille dialog mellem fru Kristensen og fru Poulsen, hvor Poulsen spørger: "Har de lyst ti at komme inden for, og få et kop kaffe"? Der læser vi, at fru Kristensen melder fra, og i stedet siger: "Nej jeg skal orden noget..."! Så Kristensen gør ikke så meget får det...
TEMA/BUDSKAB:
Tema kunne godt være fællesskab og ensomhed. Vi hører meget om, disse to personer, og hvem de er. Den ene er glad og den anden er trist. Fællesskab: Fru Poulsen et en dame med glæde, og hun nyder selskab, hvor hun er sammen med mennesker hver dag. Men det gør fru Kristensen ikke, hun leder ikke så meget efter det med, at have fællesskab. Ensomhed: Fru Kristensen sidder i sin egen lejlighed, hvor hun er trist til mode, og hun ønsker (måske) at være sammen med andre mennesker, men hun kan ikke få taget sig sammen til, at inviterer nogen. Når hun får tilbudt en en invitation fra hendes nabo tager hun ikke i mod, men bruger en undskyldning. Fru Poulsen er ikke noget problem med det.
Budskabet, som forfatteren ville med denne novelle, at vise os mennekser, at der er glade mennesker og triste mennesker. Det er vigtigt, af dem som er glade, at huske på dem, som ikke er glade, og hjælpe dem, men det kan også godt være, at de lukke af, og holder det inde for dem selv, og måske ville de bare ikke have hjælp. Derfor er det vigtigt, at give signal til de nedtrygte personer... "Hvis du ville snakke kan du komme, og du er altid velkommen hos mig" Det giver dem et mulghed, for at vælge hvad de vil. Forfatteren kan også godt mene, at fru Kristensen er et billede på hvordan vi mennesker kan være... indelukke os selv, vil have midlidenhed og have opmærksomhed, men det er ikke den løsning til et bedre fællesskaber eller venskaber. Man må slev kæmpe for, at få venner og ikke altid negativ eller ked af det. Det giver også nogle dårlig og kedelig signaler til dem, som er glade og har det godt. De vil måske få den tanke om den person, som altid ser negativ ud... "Hold da op, han er sur hele tiden, ham gider jeg ikke snakke med".
